
Hos mig kan du blive en del af et fast træningshold, booke en træning med familien eller deltage i mine events. Vi bruger naturen som ramme for bevægelse, sjove udfordringer og fællesskab.
Holdtræning - tid til dig og din styrke
Giv dig selv en time med frisk luft, varieret træning og godt selskab.
Vi træner styrke, kondition og balance o bruger skoven, stranden og byens rum undervejs. Du kan træne i dit eget tempo, og jeg hjælper dig med at tilpasse øvelserne, så du bliver udfordret på dit niveau.
Familietræning - aktiv tid sammen
Har I lyst til at være aktive sammen som familie?
Book en familietræning, hvor vi gennem leg, bevægelse og små samarbejds
øvelser får pulsen op og smilene frem. Jeg tilpasser træningen til jeres alder og ønsker, så både børn og voksne (og bedsteforældre) kan være med.
En anledning til at komme ud, grine sammen og prøve noget nyt.
Events - kom med til næste oplevelse
Har du lyst til at prøve noget nyt eller være med, når det passer ind i din kalender?
Jeg arrangerer løbende events med bevægelse, natur og fællesskab. Hold øje med de kommende arrangementer, og find den oplevelse, du har lyst til at være med til.
Vi træner på forskellige spændende steder i Helsingør, Hellebæk og Ålsgårde, hvor vi aktivt bruger naturen/bymiljøet som en del af træningen. Vi starter altid med kredsløbs, balance og hjernetræningsøvelser og bygger timen op med styrkeøvelser, kredsløbsøvelser og varierer mellem at vi alle træner, at vi er i mindre hold, 2 og 2 og alene, så timen altid er varieret og motiverende.
Vi træner ofte på tid, så alle starter og slutter sammen – uanset niveau.
Er du hurtig færdig, venter der altid et par blærerøvsøvelser.

